Andet slag om Gaza

Andet slag om Gaza Del af Sinai og Palæstina felttoget i 1. Verdenskrig i Mellemøsten Det osmanniske maskingeværkorps forsvarer Tel esh Sheria og Gaza-linjen i 1917. Dato 17. - 19. april 1917 Sted Gaza, Palæstina 31°29′21″N 34°28′25″Ø / 31.4893°N 34.4737°Ø / 31.4893; 34.4737 Resultat Osmannisk sejr Parter  Storbritannien  Frankrig  Osmanniske Rige  Tyskland Ledere Sir Archibald Murray Charles Dobell Kress von Kressenstein Involverede enheder 52., 53., 54. division Beredne Anzac-division Beredne imperiedivision Imperiekamelbrigade 4. osmanniske armés 3., 16. og 53. division Tab 509 døde 4.359 sårede 1.534 savnede I alt: 6.444 82–402 døde 1.337–1.364 sårede 247 savnede 200 fanger

Det Andet slag om Gaza blev udkæmpet mellem 17. og 19. april 1917 efter den egyptiske ekspeditionsstyrkes nederlag i det Første slag om Gaza i marts under felttoget i Sinai og Palæstina i 1. verdenskrig. Gaza blev forsvaret af den stærkt forskansede osmanniske garnison, som var blevet væsentligt forstærket efter det første slag. Den bemandede byens forsvar og en linje af stærke skanser, som strakte sig østpå langs vejen fra Gaza til Beersheba. Forsvarerne blev angrebet af den Østlige styrkes tre infanteridivisioner med støtte fra to beredne divisioner, men forsvarernes styrke, deres forskansninger og artilleristøtten decimerede angriberne.

Som følge af den egyptiske ekspeditionsstyrkes sejre i slaget ved Romani, slaget ved Magdhaba og slaget ved Rafah, som var blevet udkæmpet mellem august 1916 og januar 1917, havde ekspeditionsstyrken trængt den besejrede osmanniske armé østpå. Ekspeditionsstyrken besatte det egyptiske område på Sinaihalvøen, og krydsede grænsen ind i det Osmanniske Riges sydlige Palæstina-region. Resultatet af det første slag om Gaza havde imidlertid været så tæt på et nederlag, som man kunne komme det. I de tre uger mellem de to slag var stillingerne ved Gaza blevet kraftigt forstærket mod et frontalangreb. De stærke stillinger og befæstninger viste sig umulige at indtage under de katastrofale frontangreb, hvor ekspeditionsstyrkens tab i nogle tilfælde overskred 50% uden større gevinster.